Infrastruktur­projekter på Sjælland

- Praktik med ansvar og faglighed

Er du til mindre projekter med fokus – eller store, komplekse opgaver, hvor mange fagligheder spiller sammen? Hos Aarsleff arbejder vi med hele skalaen inden for anlæg – vi udfører fx byggegruber og vejanlæg, etablerer bassin- og kloakledninger, lægger kabler og fjernvarme og bygger havne- og kystsikringsanlæg. 

Du kommer tæt på vores egenproduktion og får indsigt i den enorme maskinpark, der driver projekterne frem. Her får du mulighed for at se, hvordan teori bliver til praksis – og hvordan ingeniørfaget udfolder sig i virkeligheden.

Projekter du kan blive en del af: 

Praktik med udsigt til fremtidens kyst og klima

På Amager er vi i gang med forberedelserne til Lynetteholm – en kunstig halvø og stormflodssikring, der skal beskytte København og skabe plads til fremtidens by. Projektet er særligt, fordi bygherren By & Havn har høje ambitioner om at reducere CO2-udledningen, og derfor arbejder vi aktivt med nye og mindre klimabelastende løsninger. Arbejdet foregår tæt ved vand, hvilket stiller krav til både planlægning og udførelse – og som praktikant kommer du helt tæt på det hele. Du bliver en del af holdet og får ansvar for opgaver inden for planlægning, opfølgning, sikkerhed og kvalitet – i tæt samarbejde med dine kolleger på projektet. 

Praktik med fokus på fremtidens energiløsninger

Vil du være med til at etablere fjernvarme i København og omegn – og samtidig bidrage til den grønne omstilling? Vi arbejder fx i kommunerne Furesø, Egedal og Frederikssund samt i Brøndby Strand, hvor vi lægger fjernvarmeledninger som en del af en mere bæredygtig energiinfrastruktur. Som praktikant bliver du en del af det daglige arbejde med planlægning og udførelse af gravearbejder, kvalitetssikring og koordinering med samarbejdspartnere og underentreprenører. Du får indsigt i, hvordan store anlægsprojekter styres – og hvordan din faglighed kan gøre en forskel. 

Praktik med fokus på regnvand og robuste løsninger

Midt mellem Herlev og Gladsaxe skal vi klimatilpasse Kagsåparken og omdanne den til en regnvandspark med plads til 100.000 kubikmeter regnvand. Projektet involverer mange discipliner inden for anlægsarbejde, og som praktikant får du mulighed for at snuse til både beton- og funderingsarbejder samt grundvandssænkning. Du bliver en vigtig del af teamet, kommer tæt på den daglige drift og får ansvar for planlægning, koordinering, sikkerhed og kvalitetssikring i samarbejde med erfarne kolleger. Det er en oplagt mulighed for at få praktisk erfaring og indsigt i, hvordan klimatilpasning bliver til i virkeligheden. 

Praktik med udsigt til Danmarks største vandreservoir

På et fælles projektkontor i Rødovre arbejder vi tæt sammen med bygherren HOFOR og deres rådgiver om moderniseringen af Tinghøj beholderanlæg, som er Danmarks største vandreservoir. I foråret er vi i samarbejdsfasen omkring optimering af projektet, og som praktikant får du mulighed for at følge projektet tæt, mens vi forbereder os til den komplekse udførelsesfase, der starter i efteråret 2026. Du får indblik i planlægning, koordinering og samarbejde med bygherre og rådgiver – og ser, hvordan store anlægsprojekter bliver til fra kontorsiden. Det er en oplagt mulighed for dig, der vil forstå hele processen bag et teknisk og samfundsvigtigt projekt. 

Lyder det som noget for dig? Så er det nu, du skal med på holdet – søg din praktikplads her.