Erhvervs- og bolig­byggeri i Jylland og på Fyn

- Praktik med ansvar og faglighed

Er du til beton, styring eller begge dele? Hos Aarsleff kan du prøve kræfter med komplekse byggeriprojekter i stor skala – både som betonspecialist og som styringsentreprenør. Vi udfører råhus- og betonopgaver i egenproduktion og har ansvar for apteringsfagene som styringsentreprenør. Uanset hvad du brænder for, har vi praktikmuligheder, der matcher dine interesser og giver dig faglige udfordringer.

Projekter du kan blive en del af:

Praktik med råhus, insitubeton og masser af ansvar

I Odense er vi i gang med et erhvervsbyggeri, hvor fokus er på insitubeton og råhus – og det hele udføres i egenproduktion. Som praktikant kommer du helt tæt på byggepladsen og får indblik i den daglige planlægning, opfølgning, sikkerhed og kvalitet. Du bliver en del af holdet og får ansvar, der matcher dine evner – og mulighed for at lære af erfarne kolleger i et fagligt stærkt miljø. Det er en oplagt chance for dig, der vil prøve kræfter med den virkelige byggeproces. 

Praktik med udsigt til Danmarks højeste kontorhus

På Aarhus Havn bygger vi Mindet – et 143 meter højt kontorhus, der bliver Danmarks højeste.
Som praktikant bliver du en del af et projekt med høj kompleksitet og mange fagligheder, hvor du får indblik i styring af entrepriser og underentreprenører – herunder facadeinstallationer.
Du kommer tæt på byggepladsen i en fase med maksimal aktivitet og får mulighed for at se, hvordan et stort projekt styres i praksis. Det er en unik chance for at lære af erfarne kolleger og få erfaring med koordinering, planlægning og samarbejde på tværs. 

Praktik med udsigt til nye hjem på Aarhus Ø

På Mejlbryggen bygger vi 205 boliger – og i foråret afslutter vi elementmontagen og begynder på apteringen. Som praktikant bliver du en del af den daglige styring af underentreprenører og får ansvar for opfølgning på tidsplaner, fremdrift og kvalitet. Du kommer tæt på byggepladsen og får indsigt i, hvordan boligbyggeri styres i praksis – fra råhus til færdige lejligheder. Det er en oplagt mulighed for dig, der vil prøve kræfter med koordinering og ledelse i et projekt med høj aktivitet og mange fagligheder.

Lyder det som noget for dig? Så er det nu, du skal med på holdet – søg din praktikplads her.