Infrastruktur­projekter i Jylland og på Fyn

- Praktik med ansvar og faglighed

Er du til mindre projekter med fokus – eller store, komplekse opgaver, hvor mange fagligheder spiller sammen? Hos Aarsleff arbejder vi med hele skalaen inden for anlæg – vi udfører fx byggegruber og vejanlæg, etablerer bassin- og kloakledninger, lægger kabler og fjernvarme og bygger havne- og kystsikringsanlæg.

Du kommer tæt på vores egenproduktion og får indsigt i den enorme maskinpark, der driver projekterne frem. Her får du mulighed for at se, hvordan teori bliver til praksis – og hvordan ingeniørfaget udfolder sig i virkeligheden.

Projekter du kan blive en del af: 

Praktik med fokus på jordarbejde og byggepladsledelse

I Odense er vi i gang med et erhvervsbyggeri, hvor jordarbejdet udføres i egenproduktion. Det er et stort og komplekst projekt med mange fagdiscipliner, som du også får mulighed for at få kendskab til. Som praktikant bliver du en del af det daglige arbejde på byggepladsen og får ansvar for planlægning, opfølgning, sikkerhed og kvalitet. Du arbejder tæt sammen med erfarne kolleger og får indsigt i, hvordan jordarbejde organiseres og udføres i praksis. Det er en god mulighed for dig, der vil styrke din faglighed og få erfaring med ledelse og koordinering på pladsen. 

Praktik med fokus på kabel- og gasprojekter i egenproduktion

I Syd- og Midtjylland arbejder vi med kabel- og gasprojekter, hvor gravearbejdet udføres i egenproduktion. Som praktikant får du en varieret hverdag med både planlægning foran skærmen, møder med kolleger og samarbejdspartnere – og tid ude på byggepladsen, hvor du følger op og koordinerer. Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen om at sikre fremdrift, kvalitet og sikkerhed i hverdagen. Det er en god mulighed for dig, der vil kombinere teknisk indsigt med praktisk erfaring og projektstyring. 

Praktik med fokus på vandforsyning og projektstyring

I Kolding og Fredericia arbejder vi på en rammeaftale med flere igangværende projekter, hvor vi fornyer vandledninger. Som praktikant bliver du en del af et team, der følger projekterne hele vejen – fra projektering til aflevering – og samarbejder tæt med både bygherre og rådgivere. Du får en særlig mulighed for at arbejde med mindre projekter fra start til slut og opleve, hvad der er vigtigt i de forskellige faser. Det er en oplagt chance for dig, der vil styrke din forståelse for projektstyring og få praktisk erfaring med vandforsyningsprojekter. 

Praktik med fokus på vand- og spildevandsprojekter i rammeaftale

I Åbyhøj arbejder vi på en rammeaftale med Aarhus Vand, hvor vi har flere igangværende projekter med fornyelse af vand- og spildevandsledninger. Som praktikant bliver du en del af et team, der følger projekterne hele vejen – fra projektering til aflevering – og samarbejder tæt med både bygherre og rådgivere. Du får en særlig mulighed for at arbejde med mindre projekter fra start til slut og opleve, hvad der er vigtigt i de forskellige faser. Det er en god chance for dig, der vil styrke din forståelse for projektstyring og få praktisk erfaring med forsyningsinfrastruktur.

Lyder det som noget for dig? Så er det nu, du skal med på holdet – søg din praktikplads her.