Som praktikant hos Aarsleff bliver du en del af et stærkt projektteam – med ansvar for egne opgaver og mulighed for at prøve dig selv af i praksis. Du arbejder både på kontoret og ude på byggepladsen, og du får indblik i hele processen fra idé til færdigt byggeri.
Vi tror på, at du lærer mest, når du får lov til at tage ansvar i et trygt og fagligt stærkt miljø. Derfor bliver du en del af en arbejdsplads med fokus på teknisk kunnen, arbejdsmiljø og udvikling – og hvor trivslen er blandt branchens bedste.
Praktik hos Aarsleff er også en god investering i din fremtid, og mange af vores praktikanter bliver ansat efter praktikperioden.
Mød andre praktikanter – og få en mentor med på vejen
Under praktikperioden bliver du en del af Aarsleffs praktiknetværk, hvor du møder andre praktikanter fra hele virksomheden. Her får du ny faglig viden, inspiration og mulighed for at dele erfaringer – både fra byggepladsen og kontoret.
Når din praktik nærmer sig afslutningen, tilbyder vi dig at blive en del af vores mentorordning. Her matcher vi dig med en erfaren kollega, som kan støtte dig i din videre udvikling og give dig indsigt i branchen. Det er vores måde at hjælpe dig godt videre – også efter praktikperioden.
Dyk ned i de aktuelle praktikmuligheder
Vi tilbyder praktikmuligheder over hele Danmark og i udlandet – inden for forskellige typer byggeri og på tværs af vores forretningsområder. Uanset hvor du lander, får du faglige udfordringer og indsigt i virkeligheden som ingeniør eller konstruktør.
Læs om dine praktikmuligheder herunder – og søg din plads, når du er klar til at blive en del af holdet.