Mining

– Klippefaste løsninger til komplekse projekter

Der findes ingen standardløsninger, når det handler om at gennemføre et mineprojekt i Grønland. Det kræver velplanlagte og skræddersyede løsninger, der tager højde for de lokale forhold, klima og logistiske udfordringer. 

Hos Aarsleff har vi stor erfaring med at arbejde i afsides områder under krævende klimatiske forhold og med begrænset eller ingen adgang til almindelig infrastruktur. 

Vi kan understøtte et mineprojekt i forskellige faser og tilbyder:

  • Forundersøgelser: analyser af lokale forhold, geotekniske undersøgelser og bidrag til projektgrundlag
  • Rådgivning: design, planlægning og projektledelse
  • Infrastruktur: etablering af havne, landingsbaner, veje og tunneller samt tilhørende anlægsarbejder herunder sprængning og knusning.

Lokalt kendskab og erfaring fra komplekse projekter
Mineprojekter i Grønland gennemføres på baggrund af tilladelser fra Grønlands Selvstyre og forudsætter tæt koordinering med relevante myndigheder samt en grundig forståelse af krav og processer. Det gælder blandt andet krav til miljøvurderinger, sikkerhed og samfundsmæssige forhold. 

Aarsleff bidrager med kendskab til lokale forhold og erfaring fra teknisk krævende projekter, hvor der stilles høje krav til kvalitet, planlægning og gennemførelse. Vi tilpasser løsninger til de konkrete rammer og bidrager til, at projekter realiseres effektivt og ansvarligt.