Råhusentreprise til SHIP

Logistisk udfordrende råhus på spidsen af Aarhus Ø.

I underentreprise for hovedentreprenør Jørgen Friis Poulsen A/S og bygherren Byggeselskab Olav de Linde udførte Per Aarsleff A/S de indledende arbejder med henblik på etablering af råhuset til det markante SHIP-byggeri, der har fået sit navn efter sin placering i ”stævnen” på Aarhus Ø.

Forud for råhusentreprisen etablerede Aarsleff byggegruben for bygherren. Denne opgave indebar installation af 500 løbende meter spuns, ramning af omkring 3.000 jernbetonpæle samt fjer­nelse af forurenet jord og indbygning af 11.000 kubikmeter sand.

Byggefeltets placering gav flere logistiske udfordringer, fordi der var meget lidt plads på spidsen af Aarhus Ø mel­lem de andre nybyggerier. Derfor fyldte planlægningen ekstra meget på projektet, så vi sikrede, at alle arbejdspro­cesser var gennemtænkt og kom i rette rækkefølge.

Aarsleff varetog i forbindelse med etablering af råhuset element­montage, insitubeton samt jord- og kloakarbejder, belægning og beplantning. Selve byggeriet blev opført som traditionelt element­byggeri funderet på præfabrikerede pæle. Alle fundamenter og hele kælderen blev udført in situ. Alt arbejdet blev koordineret, planlagt og udført i et stærkt One Company-samarbejde mellem forskellige afdelinger internt i Aarsleff.

Bygherre      
Byggeselskab Olav de Linde

Kontraktsum                       
Ca. 122 mio. kr.

Anlægsperiode
Maj 2018-juni 2021

Aftaleform  
Underentreprise