Råhus til Midtbyens Gymnasium i Viborg

Etablering af råhus til byens nye gymnasium.

I storentreprise for Viborg Kommunes største uddannelses­institution Mercantec og kommunen selv har Per Aarsleff A/S etableret råhuset til det nye Midtbyens Gymnasium, som samlede Viborg Handelsgymnasium og Viborg Tekniske Gymnasium under ét tag. Mercantec var byg­herre på selve gymnasiet, imens kommunen var bygherre på de tilhørende parkeringsarealer, som Aarsleff også har været med til at etablere. Der er tale om et 12.600 kvadratmeter stort råhus i seks etager, som er opført klemt inde mellem en svømmehal, jernbanen og en af hovedfærdselsårerne i bymidten.

Forud for opførelsen af råhuset installerede Aarsleffs funderingsspe­cialister 28 borede pæle i et område over en ældre spildevandsledning, hvor det var nødvendigt at pælefundere frem for at lave direkte fundering som til resten af byggeriet. Øv­rige forudgående arbejder inkluderede støbning af fundamenter samt opbygning med friktionsfyld omkring fundamenterne.

Mange af betonelementerne som søjler, bjælker og dæk er præfabrikerede, men i stueplan og på første etage er flere af væggene samt de tre kerner til trapper og elevatorer insitustøb­te. Desuden har vi monteret en del stål i form af bjælker, gafler, rammer og nogle trapper.

Bygherre      
Mercantec og Viborg Kommune

Anlægsperiode                  
Juni 2017 – Marts 2020

Aftaleform  
Storentreprise

One Company-partner
Wicotec Kirkebjerg A/S