”Fast track”-projekt med meget høj kvalitet
Novo Nordisk A/S fik i 2016 opført House of Innovation i Måløv – et forskningslaboratorium på knap 17.000 etagemeter med kantine, kontorer, auditorie og bestyrelseslokale.
Per Aarsleff A/S stod som storentreprenør for anlægsarbejder, råhus, facader, tag og aptering, mens søsterselskabet Wicotec Kirkebjerg A/S udførte alle tekniske installationer. Projektet blev gennemført på blot halvandet år, hvilket stillede store krav til planlægning og tempo, især i beton- og anlægsarbejderne, hvor 65.000 kubikmeter jord blev håndteret, 3.000 kubikmeter beton støbt og 400 tons armering anvendt.
Byggeriet er et tydeligt eksempel på et One Company-samarbejde, hvor Aarsleff og Wicotec Kirkebjerg koordinerede tæt for at sikre, at tidsplanen blev overholdt, og de avancerede laboratorier kunne indrettes rettidigt.
Samarbejdet med Rambøll som totalrådgiver og Novo Nordisk som bygherre var ligeledes afgørende for projektets succes.