Nyheder / delårsrapport-for-perioden-1-10-2020-30-6-2021

26.08.2021 - Selskabsmeddelelse

Delårsrapport for perioden 1/10 2020-30/6 2021

Bestyrelsen for Per Aarsleff Holding A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for de første ni måneder af regnskabsåret 2020/21. Delårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af selskabets revisor.

Hovedpunkter fra de første ni måneder af regnskabsåret 2020/21

  • Koncernomsætningen steg med 8,4 % til 10.670 mio.
  • EBIT på 491 mio. svarende til en EBIT-margin på 4,6 %
  • Anlæg & Byggeri bidrager med et resultat som forventet
  • Fundering har igen haft et meget højt aktivitetsniveau i seneste kvartal, og resultatet er højere end forventet
  • Rørteknik bidrager med et resultat højere end forventet på trods af de stigende råvarepriser, der som ventet havde en negativ effekt på indtjeningen i tredje kvartal. Dette bliver dog opvejet af gode markedsvilkår på de væsentligste markeder
  • Fortsat stabil ordreindgang
  • Cash flow i seneste kvartal er påvirket af en stigning i driftskapitalen som følge af den stigende omsætning.

Forventninger til regnskabsåret 2020/21

Forventningerne til regnskabsåret som helhed opjusteres til et EBIT-niveau i størrelsesordenen 625 mio. mod tidligere forventet 600 mio. Forventningerne til omsætningen ændres til en vækst på cirka 8 % mod tidligere cirka 7 %.

Relaterede dokumenter


Delårsrapport for perioden 1/10 2020-30/6 2021