Nyheder / byggegrube-på-posthusgrunden-i-københavn

15.01.2018

Byggegrube på Posthusgrunden i København

Aarsleff har i januar måned påbegyndt udførelse af byggegrube på Posthusgrunden ved Bernstorffsgade i København for Danica. Kontrakten har en værdi på ca. 335 mio. og ligger i forlængelse af miljøsaneringsarbejder, som allerede er sat i gang. Aarsleffs samarbejde med Danica vedrørende udvikling af det efterfølgende byggeprojekt fortsætter.

Byggegruben dækker et areal på ca. 30.000 kvadratmeter. Arbejdet indebærer blandt andet udførelse af indfatningsvægge, udgravningsarbejder samt omlægning af en eksisterende spildevandsledning i drift, som er cirka 110 år gammel og 1,7 meter i diameter. Arbejdet forventes afsluttet i maj 2019.