Nyheder / nyt-website-samme-aarsleff

20.03.2013

Nyt website – samme Aarsleff

Aarsleff er blandt Danmarks førende entreprenører – og det skal vores hjemmeside afspejle. Derfor præsenterer vi nu et nyt website med fokus på vores mange kompetencer.

Med websitet vil vi gøre det nemt for kunder, samarbejdspartnere, investorer, presse, studerende, jobsøgende og andre interesserede at finde frem til det, de søger. Det viser sig blandt andet ved, at vi har prioriteret en logisk navigation, som vi har valgt at krydre med visuelle elementer.

Hvordan kan vi hjælpe?
Vi vil gerne give dig et overblik over, hvordan Aarsleff kan bidrage til at løse dine udfordringer. Som noget nyt, har vi derfor beskrevet vores ydelser ud fra vores kunders typiske behov, nemlig infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri.

Derudover finder du blandt andet referencer fra tidligere projekter, ligesom du kan få overblik over vores forskellige samarbejdsformer. Vi har desuden skabt et presserum, en investorside samt en karriereside med stillingsopslag og medarbejderportrætter.

Aarsleffs egen verden
Sammen med websitet lancerer vi også Aarsleff World, der er en interaktiv visualisering af vores kompetencer. Gå på opdagelse i Aarsleffs verden.  

Vi håber, du synes om websitet. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte os.